Firmaet MusicStar ApS er hjemmehørende i Aalborg, Danmark. The MusicStar er en app udviklet i et Offentligt Privat Innovationsprojekt (OPI) mellem Musikterapiklinikken, Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien, Idéklinikken, AudioCura Aps og musikterapeuterne Helle Nystrup Lund og Lars Rye Bertelsen fra 2014 – 2016 i forbindelse med en særlig national indsats til nedbringelse af tvang i psykiatrien i DK.

The MusicStar er enkel og intuitiv app som anvender specialkuraterede spillelister der er udviklet af erfarne kliniske musikterapeuter og forskere mhp. regulering af arousal, angst, tankemylder, stemmehøring, søvnstøtte m.m. Spillelisterne er udviklet med udgangspunkt i en særlig taksonomi over stimuli i musikken.

Erfaringerne fra de psykiatriske hospitaler er, at både patienterne og personale profiterer af dette værktøj. Patienterne kan hurtigt finde de spillelister der har den ønskede effekt, og designet og farvekoderne gør det nemt at huske den enkeltes patients foretrukne spillelister. Ligeledes har personalet adgang til en non-farmakologisk intervention der kan iværksættes straks ved et enkelt tryk på skærmen.

Udover klinisk praksis på psykiatriske hospitaler i Aalborg, Brønderslev, Aabenraa og Tórshavn, indgår The MusicStar i adskillige forskningsprojekter i Danmark, Norge, Færøerne og Australien.

IP Fair 2019