Enkel og intuitiv app med specialdesignede spillelister
The MusicStar i Psykiatrien
Musikmedicin i psykiatrien anvendes i den daglige kliniske drift som et værktøj til at regulere patienters arousal. Musikmedicin kan anvendes af patienten selv eller ved guidning af personale.
Interventionen kaldes musikmedicin fordi der ikke er en terapeutisk relation – det er musikken i sig selv der er virksom. Her er det både afgørende at det er den rigtige musikmedicin der vælges, og at den tages korrekt – ligesom hovedpinepiller tages for hovedpine. Musikken skal altså ikke vælges efter musiksmag, men efter virkning. Desuden virker musikmedicinen ikke hvis musikken kun høres (f.eks. som baggrundsmusik) – det er helt afgørende at koncentrere sig om at lytte til musikken!
Spillelisterne er udviklet til nedregulering. Det er forskelligt fra person til person hvilken spilleliste der har den bedste virkning. Patienten finder hurtigt ud af hvilken spilleliste der virker bedst ved eks. tankemylder, angst, stress, eller som hjælp til at falde i søvn. MusicStars grafiske brugerflade er enkel, intuitiv og selvforklarende, hvilket gør det nemt for patienter og personale at navigere mellem spillelisterne og bagefter huske hvilke der var virksomme, vha. farvekoder eller placering. I psykiatrien er dette en selvstændig pointe, fordi patienter i perioder kan have svært ved at overskue og planlægge.
Det kræver som nævnt lidt tilvænning at vælge musik virkning på denne “nye” måde, indtil man første gang har oplevet den ønskede virkning.
Psykiatrien har høje krav til sikkerhed og holdbarhed, og derfor er lydsystemet udviklet med skjult ledningsføring, metalophæng til tablet og en retningsbestemt højttaler indfældet i loftet. Systemet er løbende blevet justeret og forbedret siden prototypen fra 2015, og det har vist sig stabilt og sikkert på psykiatriske hospitaler i Danmark og Færøerne.
The MusicStar i Rehabilitering
The MusicStar bruges som en del af rehabiliteringsprogrammet. Musiklytning støtter nedregulering af arousal, musikken bruges med afslappende og beroligende virkning.
Spillelisterne i The MusicStar skaber ro og fokus og kan rammesætte pauser og hvil.
The MusicStar i forbindelse med ECT
Der er restriktiv adgang til beroligende medicin for patienter der skal have ECT, da medicinen hæver krampetærskelen. Til et Phd. studie på Aalborg Universitet om nedbringelse af angst ifm. ECT behandlinger, har vi været med til at udvikle et udvidet lydsystem sammen med ekstern hardware leverandør, hvor patienter kan lytte til specialkuraterede spillelister tilpasset hele behandlingsforløbet fra venteværelse, behandlerrum og opvågning uden afbrydelser i lyden. Til dette har vi bl.a. udviklet særlige installationer til sengene i behandlerrum og opvågning, og kombineret tre typer af højttalere.
Flere hospitaler har vist interesse for systemet, og projektet er præsenteret på flere læge-, og musikterapikonferencer.
Kvalitetssikret af MindApps 2023
www.mindapps.dk er et appbibliotek af kvalitetssikrede apps til mental sundhed. I 2023 blev MusicStar appen testet og kvalitetssikret af MindApps så du nu kan finde MusicStar i deres bibliotek.
Foto: Nicolai D. Walther, Center for Digital Psykiatri
The MusicStar på afdeling for børn og unge med kræft-, blod og immunsygdomme på Aalborg Universitetshospital.
Musikstjerneanlægget bruges under forberedelse af prøvetagninger og forberedelse til behandling.
Se klip fra TVNord her.
The MusicStar i Ergoterapi og Fysioterapi
I Ergoterapi på Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien er Musicstar integreret i arbejdet. Spillelister kan anvendes til at regulere arousal, bruges som mental ramme for afspænding, massage eller fysiske øvelser.
The MusicStar på Hospice
På hospice bruges The MusicStar til smertelindring, til at øge velvære og reducere angst. Høresansen bevares i livets sidste tid og musiklytning kan give meningsfyldt indhold på alle tider af døgnet.